Forside

Merchandise du MÅ eje hvis du er fan af Eintracht Frankfurt

Merchandise du MÅ eje hvis du er fan af Eintracht Frankfurt

Som fodboldfan kræver det at man har udstyret i orden. Det indebærer at man ejer noget merchandise fra den klub man støtter. Er man Eintracht Frankfurt fan, så må man nødvendigvis også eje noget Frankfurt merchandise. Det vil kun være naturligt. Det er heldigvis ikke noget fodboldfans ser som nogen straf.

Typisk vil man som fodboldfan virkelig være glad for at få en ny fodboldtrøje. Det er altid en fed følelse. Frankfurt fans er endda så heldige at klubben i samarbejde med deres trøjesponsor, Nike, laver nogle virkelig fede trøjer. Med deres hvide, sorte og røde farver, får de produceret nogle stilrene trøjer. 

Giv noget tilbage til klubben

Når en fodboldfan eksempelvis køber trøjen fra hans yndlingsklub, så giver han samtidig noget tilbage til klubben. Det kan også være en god følelse. Ikke at man som fan skylder klubben noget, for det gør man bestemt ikke – det er nok nærmere tværtimod. Ikke desto mindre, så kan det være rart at smide nogle penge i kassen hos ens yndlingsklub, som jo altså betyder noget for en.

Det er altså også det man vil komme til, hvis man går ud og køber noget merchandise fra ens favoritklub. Udover at man eksempelvis køber en lækker trøje, så støtter man med købet også klubben rent finansielt. Det er blot et ekstra incitament til at finde læderet frem og få købt en fed ny fodboldtrøje. 

Få trøjen til den bedste pris

Hvis man har tænkt sig at købe en Eintracht Frankfurt trøje, så er der nogle ting man skal overveje. Man skal først og fremmest finde ud af hvilken størrelse man skal have. Fodboldtrøjer kan nemlig godt variere meget i størrelserne og det skal man helst være opmærksom på. Når man har besluttet sig for at man skal have en af Eintracht Frankfurts trøjer, så skal man også finde ud af, hvor man har tænkt sig at købe trøjen.

Man er måske typen der helst vil købe i en fysisk butik, så man kan prøve trøjen i et prøverum. Hvis det er tilfældet, så bør du finde en butik, som forhandler Frankfurt trøjer. Hvis ikke du har krav til at skulle prøve trøjen før du køber den, så er der også mange hjemmesider på nettet, hvor man kan købe trøjen. Køb en frankfurt trøje her.

Skab minder

Det der også er med fodboldtrøjer, er at man ofte vil kunne komme til at forbinde dem med de dage hvor man havde trøjen på. Har man eksempelvis været på en rigtig god udebanetur, hvor man havde trøjen på, så vil man kunne mindes den udebanetur, når man ser trøjen igen. Man kan på den måde skabe minder gennem at have en fodboldtrøje, selvom det kan lyde helt underligt for folk der ikke interesserer sig for fodbold.

Det er af samme grund heller ikke altid kun fedt med de nyeste fodboldtrøjer. Ofte så er der nemlig en helt særlig nostalgi og charme ved ældre fodboldtrøjer. De har nemlig skiftet meget karakter i forhold til hvordan de har set ud. Det er derfor heller ikke nogen dum idé at købe en fodboldtrøje af ældre dato, hvis det er noget man har mulighed for. 

Planlæg en tur

Hvis man har fået købt sig en Frankfurt trøje, så skal man også ud at vise den frem. Man er som fodboldfan en omvandrende reklamesøjle for den klub man holder med. Hvis du har købt Frankfurt-trøjen, så vil det næsten også være oplagt med en tur til Frankfurt for at se fodbold.

Waldstadion er Frankfurts hjemmebane og ligger som navnet også indikerer i en skov i udkanten af Frankfurt. Det er et fantastisk sted at gå til fodbold. Frankfurts fans sørger for en af de bedste atmosfærer i europæisk fodbold. Det er et moderne og flot stadion, så på den front er det virkelig også en oplevelse værd. Det er med andre ord noget man ikke skal snyde sig selv for.

Styr på alt det praktiske

Når man har besluttet sig for at man vil lave en tur til Frankfurt for at se fodbold, så kommer der en række spørgsmål, som man skal have afklaret. Hvor lang tid vil vi have i byen? Hvad skal vi ellers opleve? Skal vi køre eller flyve derned, osv. Det er så den slags man skal til at finde ud af. Der er selvfølgelig også andet at give sig til i Frankfurt end at gå til fodbold, så når man nu er der, så bør man også gå ud og opleve byen.

For det vil næsten være en skam, hvis man kommer hjem og man ikke har set meget andet end Waldstadion. Ved at planlægge turen i forholdsvis god tid, sørger man for at at have styr på det praktiske i ordentlig tid, så man i stedet bare kan glæde sig til at komme på en lille afstikker til det tyske. 

Du kan roligt begynde at glæde dig til turen

Hvis du har planlagt en tur til Frankfurt, for at opleve Eintracht Frankfurt på Waldstadion, så kan du altså roligt begynde at glæde dig. Oplevelsen ved at være på sådan et stadion med 50.000 andre mennesker er bare noget helt særligt og noget man virkelig skal nyde, når man er i det. Selv for dem der ikke er de største fodboldfans vil det være en stor oplevelse at være på et fyldt fodboldstadion i Tyskland.

Fodboldkulturen i Tyskland er noget helt særligt og det mærker man også på den stemning der er på de forskellige stadions. Uanset om det er i Bundesligaen eller nede i Regionalligaen, så ser man en fantastisk fankultur med mange mennesker på lægterne. Det er altså blot noget af det man kan glæde sig til, hvis man skal til Frankfurt for at se fodbold. 

 

Rejs Europa rundt mens du arbejder – her er 7 typer jobs du kan klare i et tog eller på en cafe

Rejs Europa rundt mens du arbejder - her er 7 typer jobs du kan klare i et tog eller på en cafe

Elsker du at rejse, og har du planer om at rejse Europa tyndt, skal økonomien selvfølgelig følge med. Det gode er, at du nemt kan kombinere dine rejser med dit job. Faktisk giver mange jobtyper mulighed for at udføre arbejdsopgaverne hvor som helst i verden, hvis du har en computer eller telefon til rådighed.

Ønsker du et job, der giver dig fleksibilitet til at rejse, så læs med i artiklen her, som giver dig 7 bud på jobtyper, du kan udføre på togturen eller en hyggelig café i Europa.

Influencer eller content creator

I løbet af de seneste år har et job som influencer eller online content creator fået større og større anerkendelse. Har du også fået øjnene op for influencer-verdenen, og har du lyst til selv at kaste dig ud i den, er alt, du har behov for en computer eller en smartphone.

Du bestemmer selv, hvad du poster og hvilket image, folk skal forbinde med dig. Du kan jo passende poste rejseindhold, når du er afsted.

I forhold til økonomien er jobbet som influencer dog ustabilt. For at tjene penge skal du have et større antal følgere og indgå samarbejder med brands. Formår du at skabe en tiltalende platform, kan du dog sagtens leve af jobbet, og du vil kunne arbejde når som helst, hvor som helst.

Online kundeservice

Endnu en jobmulighed på farten er at beskæftige sig med online kundeservice. Arbejder du med kundesupport for en virksomheds webshop, svarer du på mails eller spørgsmål i chatten fra kunderne.

Det kræver, at du sætter dig nøje ind i webshoppens varesortiment, så du kan svare præcist og fyldestgørende på alle kundernes spørgsmål om leveringstid, materialer, returpolitik mv. Har du gjort din research godt, kan du hurtigt og effektivt give kunderne tilfredsstillende svar, hvilket gør, at mange webshops er villige til at tilbyde jobs inden for kundesupport, uanset hvor du befinder dig i verden. 

Da du sagtens kan sidde og svare på mails eller chatbeskeder på en café eller i en togkupé, hvis bare du har en computer og en internetforbindelse til rådighed, er dette job et oplagt valg for dig, der elsker at rejse rundt og opleve Europa.

Softwareudvikler

Et andet job, du kan lave, mens du rejser rundt, er at udvikle software for andre. Uddannelsesmæssigt kræver denne type job lidt mere af dig. Måske har du taget en uddannelse som softwareudvikler eller en anden IT-uddannelse og er mester i alt, der har med software at gøre. Hvis ja, kan du med en computer sidde hvor som helst i verden og udvikle, teste og vedligeholde software for softwarefirmaer.

Du får en masse redskaber i værktøjskassen og et særdeles eftertragtet CV ud af dette, hvilket helt sikkert vil komme dig til gode videre i din karriere.

Grafisk designer

Med en uddannelse som grafisk designer i bagagen og en stor kreativitet kan du sidde, hvor end du har lyst og kreere logoer, illustrere børnebøger, designe hjemmesider og meget andet. Du kan have din egen hjemmeside, hvor du modtager opgaver, være tilknyttet en virksomhed eller tilbyde dit arbejde på freelance-platforme.

Nogle jobs inden for grafisk design stiller større krav til udstyr, som selvfølgelig skal fragtes rundt, men det er bestemt stadig muligt at kombinere et job som grafisk designer med dine rejser.

Tekstforfatter

Brænder du for at skrive, og kan du stable fængende og informerende tekster på benene, er et job som tekstforfatter en oplagt mulighed for dig.

Som tekstforfatter vil du komme til at skrive om hundredvis af forskellige emner. Nogle emner har du god viden om, og andre har du aldrig beskæftiget dig med før. Du skal derfor have lyst til at lave en masse research, imens du rejser for at kunne skrive relevante og velformulerede tekster.

Dette er et job, du kan udføre hvor som helst i verden. Også her er alt du behøver en computer og en internetforbindelse. Du kan arbejde, når det passer dig, men som i de fleste andre jobs, skal du som tekstforfatter ikke have problemer med at overholde deadlines, da de kan være mange og ligge tæt på hinanden.

Har du dog tiden og lysten, og kan du koncentrere dig om at skrive i en togvogn eller på en fortovscafé et sted i Frankfurt, Paris eller måske Budapest, er det bare om at undersøge dine muligheder for at blive tekstforfatter.

Korrekturlæser

Et job, der bliver i tekstuniverset, og som du kan tage med dig rundt på dine rejser, er korrekturlæser. En korrekturlæser retter forskellige typer tekster igennem for fejl. Hvis du har et skarpt øje for de mindste detaljer, er en haj til grammatik og elsker at nørde syntaks, vil et job som online korrekturlæser være super velegnet til at tage med dig rundt.

Når bare du overholder deadlines op opretholder en høj kvalitet, kan du arbejde, hvor du vil uden faste mødetidspunkter. Dit kontor kan derfor være en café, en park eller et helt tredje sted i den store verden.

Online tutor

Har du gode evner inden for f.eks. dansk, engelsk eller matematik, og elsker du at motivere og skabe skoleglæde, kan du blive online tutor eller lektiehjælper. Med et job som online tutor hjælper du børn og unge på folkeskole- og gymnasieniveau, der har brug for et ekstra boost i forskellige fag.

Selve undervisningen vil foregå via webcam, hvilket selvfølgelig kræver mere rolige og stille omgivelser, så du ikke forstyrrer eleven og andre omkring dig. Dog vil du sagtens kunne kigge elevens opgaver igennem ved et cafébord med en dejlig kop kaffe til. Det er et fantastisk job for dig, der ønsker at bruge dine evner til at gøre noget godt for andre, mens du oplever Europa.

 

Eintracht Frankfurt – Frankfurt bys stolthed

Eintracht Frankfurt

Frankfurt er den femtestørste by i Tyskland, når man kigger på indbyggertal. Trods de mange mennesker i byen, mange spændende seværdigheder og de mange penge i finanshovedstaden, er det ikke selvsagt, at deres fodboldklub burde være blandt Tysklands bedste.

Hamborg er den andenstørste by i Tyskland, og de kunne ikke engang holde sig i den bedste liga. Men hvad er det så, der gør Eintracht Frankfurt speciel, hvis det ikke blot er de mange mennesker og penge, som byen har?

Et af Europas finanshovedstæder

Penge er ikke alt, heller ikke indenfor fodbold. Hvis der kommer store investorer som i Paris eller nu i Newcastle, kan penge selvfølgelig gøre en hel del. I Frankfurt har man ikke gigantiske investorer, men finansverden er på ingen måde noget fjernt for byen.

Igennem Frankfurts nyere historie har særligt økonomi og bankverdenen været omdrejningspunktet for byen. I 1800-tallet var Frankfurt am Main endda hovedstaden i Tyskland, hvor forbundsdagen lå. Senere blev de indlemmet med Preussen og Otto von Bismarck.

Frankfurt store bank- og forretningseventyr har flere årsager – en af dem er placeringen. Byen ligger utrolig centralt i Central- og Vesteuropa, og lufthavnen er i dag et knudepunkt i Europas lufttrafik. Derudover har kulturen og politiske hensyn hjulpet Frankfurt på vej.

Den stærke økonomi i Frankfurt-byen har Eintracht Frankfurt selvfølgelig også kunnet nyde godt af, selvom de ikke har investorer som i Newcastle eller Paris. De har blandt andre tjent godt på at købe angriberen Luka Jovic og sælge ham videre til Real Madrid.

De foretog en virkelig god handel set med de økonomiske fodbold-briller på, da de købte Jovic i portugisiske Benfica for 22,3 millioner euro i sommeren 2019, hvor de benyttede en købsoption i deres lejeaftale med angriberen, hvorefter de solgte ham videre til Real Madrid dagen efter for 63 millioner euro.

Prestigeprojekt eller arbejderklub

I fodboldens verden er der over de sidste særligt 10 år kommet et øget fokus på investorer. Det har gjort nogle fans ret vrede over, at deres elskede klub pludselig bliver en rigmands prestigeprojekt. Det mest kendte eksempel er selvfølgelig PSG. Herhjemme i Danmark har FC Midtjylland også nydt godt af, at en stor investor har pumpet penge ind i klubben.

Det samme er endnu ikke sket for Eintracht Frankfurt.  Det kan måske irritere nogle Eintracht Frankfurt-fans, at der ikke bliver skudt penge ind, som kan få dem op på førstepladsen.

Dog lader det ikke til Eintracht Frankfurt har behov for det. De sidste sæsoner har de ligget rigtig godt til. Måske kan de kæmpe sig med i Champions League-spillet i år uden en stor investor. Det vil med garanti glæde de gamle fans, der var med fra den hårde og fattige begyndelse.

Stor fan-kultur

Eintracht Frankfurt har hele 750 fanklubber. Klubben har hele 50.000 medlemmer. Det er rigtig mange mennesker, selv i en by med godt 700.000 indbyggere.

Frankfurt er kendt for at have en utrolig aktiv fanklub, som er meget investeret i klubben. Klubben blander sig ikke med top-3 i Tyskland, men de er fortsat byens absolutte stolthed.

Noget af denne store kærlighed skyldes med garanti, at de kæmper mod de store og gode klubber med ære. Ofte lykkedes det klubben at banke Bayern München, Dortmund eller Wolfsburg. De tager kampen op mod de helt store, hvilket enhver fan kun kan elske. Sidste opgør mod Bayern endte endda også med 2-1 til Frankfurt.

Eintracht Frankfurts akilleshæl er så, at de har utrolig svært ved at holde niveauet, når de spiller mod de små hold. En skør dynamik, som er ret så velkendt i fodboldverdenen.

Men hold øje med Eintracht Frankfurt. Det kan sagtens ende med at være i år, de skifter Europa League ud med Champions League.

Book en lejebil i Frankfurt Lufthavn

frankfurt lufthavn og billeje

Denne guide til billeje i Frankfurt Lufthavn er lavet i samarbejde med billeje.info

Målt på passagertrafik er Frankfurt Lufthavn Tysklands største. Det er samtidig en af de lufthavne i verden, som tilbyder fleste direkte ruter til destinationer fordelt på fem kontinenter. En stor del af de mere end 70 millioner rejsende, som i normale år benytter lufthavnen, skifter derfor blot fly her på vejen mod andre lufthavne ude i verden.

Frankfurt, der ligger få kilometer nordøst for lufthavnen, er dog også i sig selv et populært rejsemål i Tyskland. Byen er landets bankcentrum og vært for adskillige store, internationale handelsmesser i løbet af året. Derfor benyttes lufthavnen året rundt af mange forretningsrejsende. Bestiller du billeje i Frankfurt Lufthavn, har du desuden et godt udgangspunkt for at udforske resten af en spændende region.

Læs mere om biludlejning i Frankfurt Lufthavn her

En lufthavn med vokseværk

Der har længe været støt stigende passagertal i Frankfurt Lufthavn. Man begyndte derfor allerede før årtusindeskiftet at planlægge en udvidelse, så de to nuværende terminaler, 1 og 2, kan aflastes. I 2019 blev den første sten til en ny terminal derfor lagt på et areal syd for de eksisterende lufthavnsbygninger. Når den står helt færdig vil denne nye terminal 3 med 75 gates øge lufthavnens kapacitet med 21 millioner passagerer årligt.

Oprindeligt var planen, at den nye terminal skulle indvies i 2021 og være helt oppe i omdrejninger i 2023. Men på grund af pandemien, som har vendt op og ned på luftfartsindustrien, er åbningen foreløbigt udskudt til 2026. Selvom en udvidelse således lader vente på sig, er Frankfurt Lufthavn allerede i dag en velfungerende lufthavn, der er blevet moderniseret talrige gange i tidens løb.

Flyselskaber og ruter

Frankfurt Lufthavn er Lufthansas hovedbase. Det tyske flyselskab og dets Star Alliance-partnere, heriblandt SAS, tegner sig da også for størstedelen af trafikken i lufthavnen. Her starter eller slutter de fleste af Lufthansas langdistanceflyvninger.

Derudover betjener en række lavprisflyselskaber lufthavnen, så det er sjældent svært at finde en direkte flyforbindelse hertil fra Danmark. I skrivende stund kan du således flyve direkte til Frankfurt Lufthavn fra både Billund og Københavns Lufthavn.

Transport til og fra Frankfurt Lufthavn

Der er gode forbindelser med offentlig transport til og fra lufthavnen. Udover busser er der to togstationer i lufthavnen; Regionalbahnhof på nederste etage i Terminal 1 til de regionale tog (S-Bahn, RE) og Fernbahnhof til højhastigheds fjerntog (ICE/IC). Sidstnævnte station er forbundet til Terminal 1 med en gangbro.

Er din endelige destination selve Frankfurt, er det i de fleste tilfælde mest oplagt at benytte tog, bus eller taxi for at komme ind til byen. Skal du derefter primært færdes indenfor bygrænsen, er der god offentlig transport med U-Bahn, Straßenbahn og bus til at komme rundt.

Har du derimod planer om at fortsætte fra Frankfurt Lufthavn til andre destinationer, er billeje en oplagt mulighed. Så kan du rejse i dit eget tempo uden at skulle holde styr på køreplaner.

Afstande fra Frankfurt Lufthavn

Regionen omkring Frankfurt er meget varieret med utallige muligheder for både natur- og kulturoplevelser. Her kan du udforske landskaber og natur i Spessarter, Taunus og Vogelsberg, vinområdet Rheingau og charmerende middelalderbyer som Mainz, Wiesbaden og Heidelberg. Der er garanti for at finde noget, der falder i din smag.

  • Mainz: 30 km
  • Wiesbaden: 27 km
  • Rheingau: 45 km
  • Bad Kreuznach: 70 km
  • Heidelberg 80 km
  • Koblenz: 111 km

Biludlejning i Frankfurt Lufthavn

Du finder alle de større udlejningsfirmaer i Frankfurt Lufthavn. Det inkluderer blandt andre Alamo, Avis, Buchbinder, Europcar, Hertz, Sixt og Thrifty. Du finder udlejerne samlet i et ’Car Rental Center’ i både terminal 1 (Concourse A, Level 0) og 2 (Concourse D , Level 2).

Har du bestilt din billeje online hjemmefra, plejer det at gå ganske nemt med at få udleveret din lejebil. Frankfurt Lufthavn ligger lige der, hvor autobahn A3 og A5 krydser hinanden. I en lejebil har du derfor gode forbindelser videre til resten af Tyskland og Centraleuropa.

Skal du flyve hjem fra Frankfurt Lufthavn, afleverer du din lejebil tæt på Check-in-området. Afhængigt af din flyafgang følger du i første omgang skiltningen mod terminal 1 eller 2. Hold derefter udkig efter et skilt mod ’Car Rental Return’.

Der er to tankstationer i nærheden af lufthavnen, som du kan bruge, hvis du skal aflevere din lejebil med fuld tank. Tankstationerne (Esso og Shell) ligger lidt væk fra de mest direkte ruter ind til terminalerne. Derfor kan du med fordel bruge GPS, hvis du vil være sikker på at finde direkte derhen.

Seværdigheder i Frankfurt – 5 du skal se

seværdigheder i frankfurt

Metropolen Frankfurt er en af de mest velkendte og højtelskede byer Europa kan tilbyde.

Byen er kendt verdenen over for dets elegante og imponerende kontrastering mellem både kultur og handel, historie og modernitet. Du kan få både en kulturel og historisk ferie og en storbyferie, hvor både du og alle dine rejsekompagnoner kan opleve det I alle kunne have lyst til.

Disse kontraster har været med til at gøre Frankfurt til hvad byen er i dag, hvilket er en dynamisk og international stor by, der stadig holder fast i dets kultur og historie, mens det giver plads til at byen kan udfolde sig og flekse sit multikulturelle byliv.

Denne guide er lavet i samarbejde med Rejsekris – kan du lide at rejse så giv Rejsekris.dk et besøg og få inspiration til både destinationer og rejsegrej.

Byen der tilbyder alt mellem himmel og jord

En by fuld af historie

Der er mange årsager til at Frankfurt kan blive kvalificeret som en af Tysklands mange kulturbyer.

Eksempelvis, vil du kunne finde mange historiske sightseeing tours der fører dig rundt i byen og fremviser vigtige lokationer og historiske bygninger, der har spillet en stor rolle i den tyske historie.

Den hygge og varme Frankfurt emmer med, kan opsøges i området kaldet Sachsenhausen, hvor der findes mange traditionelle æblevinspubs, gå langs floden Main eller slappe af ved flodens kanter.

Moderne bygninger står side om side med ældre historiske bygninger, og du vil derfor nemt kunne bevæge dig ind og ud af historien, uden at føle at du skal for langt væk fra handelsmuligheder.

Et væld af shopping muligheder

Som jeg nævnte tidligere, er Frankfurt også en større handelsby, hvor du kan finde et større udvalg af varer, der tiltaler både markedsjægere og luksusshoppere. Måske er du bekendt med Zeil am Main, der er en af de mest populære shopping gader i Europa?

I tilfælde af at du ikke er bekendt med Zeil, så lad mig forklare: Zeil er en af de ældste og længste gader i Frankfurt, der strækker sig over én kilometer. Gaden plejede at være hjemsted til kvægmarkeder, men er senere hen blevet til byens største shopping område, hvor du finder mange designere og genkendelige brands, om det er indenfor tøj, smykker og tilbehør, eller elektronik.

Det er en af de mest populære og profitable shopping distrikter i Europa.

Kulinariske oplevelser er der nok af

Frankfurts udvalg af kulinariske oplevelser bærer stort præg af byens multikulturelle samfund, og du vil derfor nemt finde noget der falder i din smag, om det er indisk, sydeuropæisk, ungarsk, eller traditionelt tysk madlavning. Regionens specialiteter er dog æblevin, hvilket du, som nævnt tidligere, nemt vil kunne finde på de traditionelle pubs i Sachsenhausen-distriktet.

Sachsenhausen er kendt for at være Frankfurts kultkvarter, og du vil især her kunne se hvordan Frankfurts kontrast mellem det historiske og intime parres med moderniteten; når du går igennem Sachsenhausen, vil du blive omfavnet af den varme der eksisterer i kvarteret med de smalle brostensbelagte gyder.

Seværdigheder du ikke må gå glip af

1.    Klassikstadt

Hvis du eller nogle af dine rejsekammerater, er en stor bilentusiast, ville det være en stor skam at gå glip af Klassikstadt; det er en af de bedste oplevelser i Frankfurt for bilelskere, da det er lokaliseret i en 16.000 kvadratmeter produktionsbygning, hvor du finder en imponerende samling af biler, der er udstillet på flere etager.

Der er både udstillinger, forhandlere, og værkstæder, hvor du finder et utal af gamle veteranbiler og sportsvogne. Det er endda en tur der kan tages i flere omgange, da størstedelen af bilerne er privatejede, så udstillingen ændrer sig jævnligt.

2.    Senckenberg Museum

Hvis du er på familieferie, bør du tage forbi Senckenberg Museum, da det er en ideel oplevelse for hele familien; Senckenberg Museum er en af Tysklands største naturmuseer, og indeholder også Europas største udstilling af dinosaurer. Både børn og voksne elsker dinosaurer, og her får du både fossiler og genskabelser af dinosaurer i naturtro størrelse.

Det er selvfølgelig ikke kun et dino-museum, og der er også mange andre umådeligt spændende udstillinger, såsom en udstilling om havets dyb, hvor du kan opleve et stort antal af udstoppede levende og uddøde dyrearter.

3.    Städel Museum

Apropos museer, hvis du er kunstinteresseret, vil Städel Museum garanteret vække din interesse.

Dette store kunstmuseum blev grundlagt i 1815, og byder på en umådeligt imponerende samling af malerier, tegninger, og skulpturer. Værkerne du kan finde derinde, består europæiske kunstværker, der er skabt gennem de sidste syv århundrede, og inkluderer kunstnere såsom Rembrandt, Picasso, og Monet

4.    Eschenmeier Turm

En af de ældste vartegn i Frankfurt, er det 47 meter høje middelaldertårn fra starten af det 15. århundrede, der oprindeligt fungerede som en byport i bymuren, der var bygget for at forsvare byen imod fremmede; store dele af Frankfurts bymure blev revet ned for mange år siden, men tårnet Eschenheimer nåede at blive bevaret i sidste øjeblik. Det står i stor kontrast til de omkringliggende lækre caféer og restauranter.

5.    Goethe House

Hvis du er bekendt med, og måske endda stor fan af filosoffen og forfatteren Johann Wolfgang Von Goethe, er Goethe House nok en af de bedste oplevelser du kan have i Frankfurt; det er selvfølgelig med det in mente, at hvis du ikke er bekendt med Goethe kan det være at du ikke finder det umådeligt spændende. Denne seværdighed er nok for de af os der er lidt nogle bog- og filosofinørder, der gerne vil have et indblik i de første 16 år af hans liv.

Der er mange flere seværdigheder at finde i Frankfurt, og uanset hvad du er til, vil byen med garanti kunne opfylde både du og dine rejsekompagnoners ønsker.

Proudly powered by WordPress | Theme: SpicePress by SpiceThemes