Udgivet i Blog

Ord Hovedgård i Krydsord Løsning

Af Frankfurt.dk

Sætter et enkelt ord dig fast i krydsordet? Hovedgård er en af de luske ledetråde, der på få felter kan stoppe selv den skarpeste krydsordshaj. For hvad dækker det egentlig over - et adeligt herresæde, et østjysk stationssamfund eller blot et smart synonym for “hovedsæde”?

I denne guide dykker vi ned i alle de mulige løsninger, fra de korteste trebogstavs­ord til de lange AA-varianter, så du slipper for at skifte mellem ordbøger og stednavne­lister midt i kaffe­pausen. Læn dig tilbage, spids blyanten - og lad os sammen få knækket koden til “hovedgård” én gang for alle.

Hvad dækker “hovedgård” over? Betydninger og kontekst

Ordet “hovedgård” er sammensat af hoved- (central, vigtig) og -gård (gård, ejendom) og bruges først og fremmest i den helt konkrete, historiske betydning: godsets eller lenets primære herregård, altså det sted hvor herskabet boede og administrationen blev varetaget. I ældre kildesprog kan du møde varianter som “gaard” eller endda “hoffuitgaard” i middelalderlatin, men i nutidige krydsord angiver ledetråde som “adelssæde”, “godsets centrum” eller “herregård” næsten altid denne bogstavelige betydning.

Dernæst fungerer “Hovedgård” som stednavn - en stations- og pendlerby nord for Horsens i Østjylland. Når krydsløseren ser et stort begyndelsesbogstav i opgaven (f.eks. “By nær Horsens” eller “Stationsby i øst”), er svaret som regel “Hovedgård” (9 bogstaver) eller “Hovedgaard” (10), afhængigt af om å gengives med aa. Stedbetydningen udnytter ofte geografiske temaer i weekendkryds, hvor flere jyske byer er flettet ind.

I overført betydning kan ordet bruges synonymt med “hovedsæde”, “center” eller “residens”. Eksempler kunne være: “Virksomhedens hovedgård ligger i Frankfurt” eller “klosterets hovedgård i ordenen”. Denne brug er mindre hyppig, men dukker alligevel op i moderne kryds, fx med ledetråde som “centrum” eller “base” - særligt hvis antallet af bogstaver ikke passer til “hovedsæde”.

Krydsord elsker at lege med stavemønstre. Husk derfor de klassiske udskiftninger: å → aa (“Hovedgaard”), æ → ae (“herresaede”), og ø → oe (“hoevedgaard”) i ældre eller engelskorienterede kryds. Tjek også ental/flertal og bestemte former - hovedgården, hovedgårde - så dine krydsbogstaver falder på plads, uanset om du sigter efter 3 eller 12 felter.

3–4 bogstaver: de helt korte bud

Står du med et krydsord hvor “hovedgård” kun har tre eller fire felter, er løsningen næsten altid et kondenseret begreb fra herregårds- eller magt­hierarkiet. De korte ord ligger tæt på grundbetydningen “central ejendom” eller det mere abstrakte “hovedsæde”.

3 bogstaver - LEN
“Len” er det klassiske feudalord for et jordområde overdraget til en adelsmand. I krydsord bruges det ofte som miniudgave af både herregård og hovedsæde, fordi et len implicit rummer en hovedgård hvor lensmanden residerer.

4 bogstaver - de tre hyppigste

  • gods - betegner hele godset, men bruges jævnligt om selve gården.
  • slot - når krydset hælder til den repræsentative boligdel snarere end jordbesiddelsen.
  • sæde - favner både konkret bolig og overført “hovedsæde”; ved æ→ae-reglen kan det optræde som saede.
Alle tre matcher en ledetråd der slynger om sig med adel, herlighed eller organisatorisk centrum.

Vælg mellem disse korte bud ved at se på temaet i hele krydset (historisk, geografisk, organisations­relateret) og på krydsbogstaverne. Husk også teknikken med latinske bogstaver: æ skiftes til ae, så “sæde” kan blive “saede”, mens “gods” og “slot” som regel står uændret.

5 bogstaver: sjældnere, men forekommer

Når ledetråden “hovedgård” kun giver plads til fem felter, skal man lede uden for de mest gængse ni-bogstavsløsninger. Der findes dog et lille men brugbart repertoire, som kan dække både den bogstavelige herregårds-betydning og den mere overførte idé om et hovedsæde.

Gaard er den hyppigste kandidat. Her erstattes å med aa - en velkendt krydsordskonvention, der bevarer ordstammen uden at øge bogstavtallet. Løsningen passer især, hvis andre nøgler i krydset antyder opsætninger fra det 19. århundrede eller ældre retskrivning.

Lenet trækker på middelalderens feudale sprog: et len var et jordområde med tilhørende rettigheder, og lenet angiver hovedbesiddelsen. Ordet ses oftest i historiske eller arkæologiske tema-kryds og kan være et godt bud, når gældende krydsbogstaver ender på ⸱ E ⸱.

Manor er et låneord fra engelsk, der betyder herregård eller gods. Det bruges kun i krydsord, hvor udenlandske udtryk er tilladte, og hvor rubrikken for eksempel er mærket “Engelsk” eller “International geografi”. Sørg for, at krydsets øvrige ord også accepterer engelske stavemønstre, før du låser dig fast på denne løsning.

Husk altid at:

  • Tjekke om krydset anvender aa, ae, oe i stedet for å, æ, ø.
  • Teste hver kandidat mod de krydsende bogstaver, før du skriver den ind - især fordi fembogstavs-løsningerne er færre og derfor lettere at af- eller bekræfte hurtigt.
  • Se efter tematiske markører (historie, sprog, geografi) som giver et stærkt fingerpeg om, hvorvidt det er gaard, lenet eller manor, der skal stå i felterne.

6 bogstaver: solide og brugte

Med seks bogstaver får du den gyldne middelvej i et krydsord: længe nok til at skille sig ud, men stadig let at passe ind, når konsonanterne snor sig på kryds og tværs. Til ledetråden “hovedgård” er de to hyppigste løsninger domæne og godset, begge ord der rammer kernen af betydningen - nemlig den centrale ejendom, hvorfra et herresæde administreres.

Domæne beskriver oprindeligt det jordstykke en herremand ejede og drev for egen regning - altså selve hjertet i godset. I dag dukker ordet også op i overført forstand om ethvert hovedsæde: “firmaets domæne”, “det digitale domæne”. Ses krydset uden danske specialtegn, skal du konvertere til domaene, så æ’et ikke spænder ben for rudemønstret.

Godset har lige så meget herregård i blodet, men vægten ligger mere på den samlede enhed - hovedbygningen og jorden omkring. Derfor passer det godt, når ledetråden nævner marker, skove eller landbrug. I krydsord med historisk tema er “godset” ofte det oplagte seksbogstavssvar, fordi det udtrykker både ejerskab og driften af det feudale centrum.

Sådan vælger du mellem de to kandidater:

  • Omhandler ledetråden et centrum i overført betydning (politisk, digitalt, organisatorisk)? - prøv domæne.
  • Nævnes landbrug, marker eller arv? - hæld til godset.
  • Arbejder krydset uden æ/ø/å? - skriv domaene i stedet for domæne.
  • Tjek krydsbogstaverne: DOMÆNE giver et markant M i midten, mens GODSET placerer et S; ofte nok til at afgøre det rigtige valg.

7–8 bogstaver: mellem-lange løsninger

Når felterne kalder på 7-8 bogstaver, bevæger vi os typisk ind i det klassisk-adelige ordforråd, hvor hovedgård forstås som et historisk centrum for magt og jord. Krydsordsforfatteren kan her finde på at dreje ledetråden i retning af arveret, forvaltning eller selve herskabets bolig, og netop derfor er nedenstående fire ord faste gengangere i danske krydsord.

OrdLængdeKernebetydningSærlige nuancer
stamhus 7 Arveligt gods, der ikke må splittes op Signalerer slægt & lineage; ses ofte i historiske temaer
residens 8 Herskabets faste bolig eller sæde Kan også bruges overført om hovedkontor el. bysæde
ladegård 8 Driftsgård, der hører under et slot eller gods Indikerer landbrugsdrift tæt på herregården
godssæde 8 Selve hovedbygningen på et større gods Nærmest synonymt med herregård; vælges ofte når krydset har “æ”

For at vælge den rigtige løsning: Kig på temaet (historie, geografi, moderne erhverv), studér krydsbogstaverne, og kontrollér om du har brug for æ/ø/å eller AA/AE/OE-former. Falder krydsene f.eks. på S‗MHUS, peger alt på STAMHUS; mens et kryds som R‗SID‗NS næsten altid lander på RESIDENS. Brug også betydningsnuancerne - handler ledetråden om arveret, er stamhus oplagt, mens “herskabets bolig” typisk løses med residens eller godssæde.

9 bogstaver: de mest almindelige svar

Ved ni bogstaver lander man i krydsordenes komfortzone, hvor fire super-hits næsten altid er blandt de første, man bør afprøve: herregård, herresæde, hovedsæde og selvfølgelig selve hovedgård. De optræder alle i moderne danske ordbøger, er lette at jonglere med i både klassiske og skandinaviske krydsord og dækker tilsammen hele spektret fra slot og gods til overført “hovedkontor”.

Nøglen er at lytte til ledetråden: Handler den om landsting, adel eller fæstegods, peger pilen oftest på herregård eller det mere formelle herresæde. Er der i stedet tale om et firma-, koncern- eller administrativt centrum, er hovedsæde klar favorit. Og dukker ord som “storgård”, “godscentrum” eller ingen ekstra hints overhovedet op, passer hovedgård glimrende - især fordi krydsordskonstruktører ynder at lege med grundformen af selve ledetråden.

Tjek altid krydsbogstaverne, og hold øje med retro-stavninger, fx “herregaard”, hvis ruden ikke accepterer æ/ø/å. Et par hurtige pejlemærker:

  1. Står krydset i tema-sektion “slot & gods”? Prøv herregård først.
  2. Mangler du et ord der ender på -SÆDE? Overvej hovedsæde eller herresæde.
  3. Er der ingen ekstra kontekst, og passer mønsteret _ _ _ _ _ _ _ _ _? Vælg hovedgård som default - det rammer overraskende tit plet.

10+ bogstaver og å/aa-varianter

I de sjældne tilfælde hvor ledetråden “hovedgård” kræver mere end ni felter, er det næsten altid fordi krydsets opsætter eller sprognorm skifter Å → AA eller ønsker et udvidet sammensat ord. Det samme gælder Æ / Ø, som kan blive til AE / OE. Derfor går herregård (9) let hen og bliver herregaard (10), mens selve bynavnet Hovedgård kan stå som Hovedgaard (10). Har du krydsbogstaver der antyder dobbelt-A, er det ofte en klar indikation på denne translitteration.

En hurtig oversigt over langformerne:

Antal bogstaverLøsningBetydning/brug
10herregaardKlassisk herregård - godsets centrum
10HovedgaardByen nord for Horsens (stednavn)
12godsejerboligDen bolig hvor godsejeren residerer
12residensslotSlot som hovedsæde for herskab eller statsoverhoved

Læg mærke til nuancerne: godsejerbolig og residensslot bruges typisk til den overførte betydning - et centralt styrings- eller repræsentations­sted - mens herregaard/Hovedgaard dækker den konkrete gård eller by. Ser du tematisk sammenhæng med adel, slotte eller fx DR-serien “Matador”, er disse lange ord ofte perfekte.

Strategien er derfor:

  1. Kontrollér først specialtegn: om krydsets instruks siger “brug kun A-Z uden æ/ø/å”.
  2. Tæl felterne - passer 10 eller 12?
  3. Tjek dine krydsbogstaver mod ovenstående tabel.
  4. Husk at sammensatte lange ord næsten altid står i ental ubestemt.
Med disse trin kan du hurtigt vælge mellem herregaard, godsejerbolig og de andre langskud, når “hovedgård” i krydsordet viser sig at kræve 10+ bogstaver.

Stednavn: Hovedgård som by i Østjylland

Hovedgård er ikke kun en gammel betegnelse for et herresæde; det er også navnet på en stationsby i Østjylland, placeret på strækningen mellem Horsens og Skanderborg. I krydsord afslører et stort begyndelsesbogstav ofte, at ledetråden sigter til stednavnet - præcis som når “Paris” betyder byen og ikke “pariserhjul”.

Når du møder ruden, tæller du bogstaver: Hovedgård fylder 9 felter, mens den ældre Hovedgaard (å → aa) bruger 10. Mange krydsordskonstruktører vælger AA-formen, hvis hele opgaven er “å-løs”, så brug de krydsende bogstaver til at tjekke, hvilken version der passer.

Typiske indikatorer på, at det er byen, du skal bruge, kan være geografi- eller postnummer-temaer. Hold øje med stikord i opgaveteksten eller nabospørgsmål som:

  • “8732” (byens postnummer)
  • “Baneby på den østjyske længdebane”
  • “Mellem Horsens og Odder”
  • “Stationsby grundlagt 1868”

Lidt lokalviden kan hjælpe, hvis krydset driller: Hovedgård har ca. 2.300 indbyggere, en middelalderkirke, et lille industrikvarter og et opland præget af landbrug. Ledetråden kan derfor også nævne “kirke”, “pendlertog” eller “landbrugsområde i Østjylland”.

Afgræns kort sagt: Stor bogstav = stednavn. Er temaet “jyske byer” eller “danske stationer”, så skriv Hovedgård/Hovedgaard. Er temaet adel og godser - og begynder ledetråden med lille bogstav - bør du i stedet søge efter herregårds-synonymer som herregård eller godssæde.

Sådan finder du det rigtige svar: praktiske krydsord-tips

1) Start med at fastslå betydningen. Kig på lede­tråden og eventuelle hjælp­eord som ”adel”, ”by” eller ”sæde”. Er temaet land­brug/adel, peger det på herre­gårds­betydningen; ser du geografi­ord som ”Horsens”, er det sandsynligvis byen Hovedgård; nævnes ”koncern” eller ”firma”, er løsningen oftest det abstrakte hoved­sæde. At skelne tidligt sparer mange gæt.

2) Tjek bøjning og tal. Krydsord angiver somme­tider flertal med ”(fl.)” eller giver grammatiske hints som ”ejendomme”. Her kan godset (ental) være forkert, mens godser (flertal) passer. Hold øje med endelserne -et, -ene, -sæder og -gårde. En hurtig regel: står der ”den”, er ental sandsynlig; ”de” signalerer flertal.

3) Vær opmærksom på old­ortografi. Mange danske kryds­ord bruger stadig AA for Å, AE for Æ og OE for Ø. Det betyder, at herregård kan dukke op som herregaard, og Hovedgård som Hovedgaard. Mangler du et ekstra bogstav, er det ofte fordi du skal skifte til AA/AE/OE-formen.

4) Lad krydsbogstaverne gøre arbejdet. Når du allerede har et par felter, sammen­hold dem med denne hurtige mini-matrix:

  • H _ R R _ G Å R D → herregård
  • H _ V E D S Æ D E → hovedsæde
  • H _ V E D G Å R D → hovedgård (eller Hovedgård som by)
  • H _ R R E S Æ D E → herresæde

Mangler der dobbelt-R eller Ø/Æ, er det et klart finger­peg om, hvilken af de fire der passer.

5) Brug kilder ved tvivl. Slå de mulige løsninger op i ODS (Ordbog over det Danske Sprog) eller Den Danske Ordbog for betydning og stavning, og konsulter stednavne­leksika eller Krak, hvis du har mistanke om et geografisk svar. Et hurtigt opslag kan bekræfte, om ”stamhus” virkelig kan bøjes i flertal, eller om Hovedgaard staves med stort H i netop dit kryds.